FLEXSPIL

FlexSpil er et lille spil for de mindre børn og som går ud på at aktivere dem, når man f.eks. skal ud at køre langt (en 11-årig kan hjælpe en 5-årig med spillet, eller det kan være en voksen som hjælper og spiller mod et barn).

Det er udviklet med baggrund i det gamle spil ’hvem har set flest røde biler’ (samt alle afarter af spillet) som vi altid lavede når vi skulle ud at køre.

Dette var (hvilket vi ikke vidste) fordi vores forældre ønskede at få en rolig tur, uden at børnene  sad og skændtes eller hele tiden sagde ’er vi der ikke snart’.

Samtidig engagerede det børnene så de ikke bare sad og så på deres skærm, men også fik set lidt af omgivelserne (spillet virker i øjeblikket kun til Android, men Ios bliver der arbejdet på).

Når spillet er igang, er børnene fuldt ud optaget af at se ud ad vinduerne og tælle ’biler’ som svarer til et bestemt målkriterie sat op i spillet.

Man kan enten trykke på en knap som kun er en ’tæller’ eller man kan sætte fotos på, så man samtidig kan se det talte.

Vi testede f.eks. FlexSpil på en 6-årig, som blev yderst aktiv og samtidig stille, da han skulle holde styr på alt det han så.

Tiden (her 6 spil á 10 min.) gik utrolig hurtigt og vi var fremme før vi vidste det.

Hver gang spillet så var ovre, kunne vi med det samme se hvem der havde vundet, som vi så gav et lille stykke slik til (kunne også være frugt e.l.).

Så det var en sjov køretur fra start til slut.

Ydermere har vi udviklet 6 små spil som også er tilgængelige på FLEXSPIL. Disse får man, når man går ind på FLERE SPIL og er følgende:

KRYDS&BOLLE, MINIGOLF, FODBOLD, TENNIS HOCKEY, BOWLING og ALIEN.

Spillene står fuldt ud beskrevet i vores Brugervejledning og er ligeledes for de 5 til 10 årige børn.


Udviklet til ANDROID

Hent brugervejledning her